I forhold til vores trivsel byder Selvbestemmelsesteorien (SDT) ind med vigtige perspektiver. Teoriens teoretiske bagmænd var Edward Deci og Richard Ryan. Ifølge teorien har vi tre behov, der er vigtige for vores oplevelse af trivsel
- Autonomi
- Kompetence
- Samhørighed
Autonomi
| Model af sammenhæng mellem kompetence, autonomi, samhørighed og trivsel |
Autonomi i selvbestemmelsesteorien betyder, at vi har brug for at føle, at vi selv bestemmer. Vi har behov for at træffe vores egne valg og have kontrol over vores eget liv for at føle trivsel. Vi gør ting, fordi vi vil, og ikke kun fordi andre siger det. Når vi føler at andre bestemmer over os bliver vi lettere frustrerede. Det er naturligvis ikke sådan at vi i livet kan få lov at bestemme alt selv, men i disse tilfælde er det vigtigt, at mellemregninger er gennemskuelige og giver mening.
Autonomi er vigtig for, at vi har det godt.
For eksempel, hvis en lærer giver elever valg i skolen, føler de, at de bestemmer selv. De lærer bedre og er gladere. Det samme gælder for voksne på arbejde. Når de kan bestemme selv, har de det bedre.
Så autonomi betyder, at man føler, man selv vælger og styrer sit liv. Det er vigtigt for alle mennesker at føle dette for at være glade og sunde.
Kompetence
Det andet behov handler om kompetence. Det vil sige om at vi føler at vi mestre ting og gør dem godt. Hjernen er sådan indrettet, at den rigtig gerne vil lykkes med ting, så når vi føler os dygtige bliver vi glade.
Samlet set styrker hjernens naturlige præference for at lykkes og følelsen af kompetence hinanden. De arbejder sammen for at motivere os, understøtte vores læring og udvikling, styrke vores selvværd, og forbedre vores sociale relationer. Dette viser, hvordan vores indre psykologiske mekanismer er tæt forbundet med de grundlæggende behov identificeret i selvbestemmelsesteorien. Lad os se, hvordan de to hænger sammen:
- Følelsen af at være dygtig: Når vi lykkes med noget, føler vi os dygtige og kompetente. Dette er netop hvad selvbestemmelsesteorien fremhæver. Følelsen af kompetence kommer, når vi mestrer en opgave eller når vi opnår vores mål.
- Motivation og læring: Hjernens belønningssystem (som frigiver dopamin ved succes) motiverer os til at fortsætte med at lære og udvikle os. Dette understreger selvbestemmelsesteoriens synspunkt, at følelsen af kompetence er en drivkraft for læring og personlig udvikling.
- Selvværd og selvbevidsthed: At lykkes og føle sig kompetent bidrager til et stærkere selvværd og en positiv selvopfattelse. I selvbestemmelsesteorien betragtes et højt selvværd som en naturlig konsekvens af at få opfyldt behovet for kompetence.
- Social anerkendelse: Succes og kompetence kan også føre til positiv feedback fra andre, hvilket styrker vores sociale relationer. Selvbestemmelsesteorien understreger vigtigheden af sociale aspekter i opfyldelsen af vores behov for kompetence.
Longing to beloning – samhørighed
Samhørighed er et dybtliggende behov vi mennesker har for at føle os forbundet med andre. Dette er også kernen i SDT. Vi har en naturlig trang til at etablerer og vedligeholde positive og meningsfulde relationer. Tilknytning til andre er afgørende for vores psykologiske trivsel og sundhed. Vi stræber efter at føle os accepteret, værdsæt og forstået af vores sociale relationer, hvad enten det handler om familie, venner, arbejdsrelationer eller inden for en bredere samfundsmæssig kontekst.
Mennesker, der ikke føler en følelse af samhørighed eller tilhørsforhold kan opleve følelser som ensomhed, angst og depression.
Det at være en del af en gruppe og have stærke sociale bånd er således afgørende for vores vores trivsel og livskvalitet. Når folk oplever samhørighed, føler de sig ofte støttet, forstået og værdsat af dem omkring dem. Samhørighed hjælper med at skabe en følelse af sikkerhed og tilhørsforhold, hvilket er afgørende for både personlig udvikling og trivsel.
I grupper, hvor der er høj grad af samhørighed, ser man ofte, at medlemmerne er mere engagerede, har større tillid til hinanden, og er mere villige til at arbejde sammen mod fælles mål. Samhørighed bidrager også til at styrke individets identitet og selvfølelse, da det at være en del af en gruppe kan forstærke ens følelse af identitet og formål.
Som mennesker har vi en biologisk programmering til at søge samhørighed med andre mennesker. Fra et evolutionært perspektiv er vi sociale væsener. I fortiden var chancerne for overlevelse større for de, der samarbejdede og levede i grupper. At føle samhørighed med en gruppe betød bedre beskyttelse, deling af ressourcer og hjælp til opdragelse af børn. Denne trang til samhørighed er biologisk indlejret i os.