Hjernen som medspiller

I dagen kommer jeg til at skrive om hjernen som medspiller. 

Jeg tror, at de fleste af os er bevidste omkring, at vores krop skal have motion, hvis den skal være sund. Vi ved godt, at vi skal træne, hvis vi skal kunne løbe en tur og i det hele taget holde kroppen ved lige. 

Mange af os glemmer desværre nok, at det samme er tilfældet for hjernen. 

Ofte bliver man først opmærksom på vigtigheden, når der er ting som halter. Som jeg kort var inde på i sidste oplæg, så hænger både vores psyke og hjerne sammen. En sund hjerne er en vigtig faktor for trivsel. Samtidig er det væsentlig at understrege, at trivsel er mere kompleks end blot hjernen, trivsel handler også om en række andre faktorer, som jeg belyser i andre indlæg. Dog er det væsentligt at pleje på sin mentale og fysiske sundhed for at fremme trivsel. 

 Ofte presses de kognitive funktion,  at når man udfordret på sin trivsel. For eget vedkommende erfarede jeg, at min hukommelse blev så dårlig, at jeg frygtede at jeg var ved at blive dement. Jeg tog diverse hukommelsestest, hvor jeg blev sammenlignet med jævnaldrende – og jeg må uden skam tilstå at den første test, lå jeg langt under gennemsnittet. I skrivende stund ligger jeg over gennemsnittet på trods af, at jeg stadig glemmer ting.  Jeg har i perioden lært, at meget kan genoptrænes og noget kommer, hvis man lader hjerne få ro (Det kommer jeg til at skrive mere om, når jeg præsenterer det metakognitive afsnit). 

 Ifølge hjerneforsker Troels W. Kjær, så har hjernen brug for flere ting for at være sund og i trivsel; 

  • Sund kost: En afbalanceret kost, der indeholder næringsstoffer som antioxidanter, omega-3 fedtsyrer og vitaminer, er vigtig for at støtte hjernens sundhed. Fisk, frugt, grøntsager og fuldkorn er gode eksempler på fødevarer, der kan gavne hjernen.
  • Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet er kendt for at have positive virkninger på hjernen. Det kan forbedre blodcirkulationen, reducere stress og fremme produktionen af neurotransmittere, der styrer humør og trivsel.
  • Søvn: Tilstrækkelig og kvalitetsmæssig søvn er afgørende for hjernens genopretning og funktion. Mangel på søvn kan føre til kognitive problemer og humørforstyrrelser. Jeg har lært at søvn er mere komplekst end jeg først vidste og at mangel på søvn kan koste en livet. Jeg vil også her senere give bud på, hvordan man kan få en bedre søvn, hvis man bøvler med den del. Her vil jeg også fortælle lidt om, hvorfor søvn er vigtigt. 
  • Mental stimulering: At udfordre hjernen gennem læring, kreativitet og mentale øvelser kan hjælpe med at bevare kognitiv funktion og hjernens sundhed i alderdommen. Jeg kommer til at skrive mere om, hvilke øvelser og aktiviteter man kan lave for at stimulere sin hjerne i et senere indlæg
  • Stresshåndtering: Langvarig stress kan have skadelige virkninger på hjernen. Læring af stresshåndteringsstrategier og praksis af afslapningsteknikker kan hjælpe med at bevare en sund hjerne. Også her vil jeg senere præsenterer, hvor afslapningsteknikker og vejrtrækningsøvelser er godt for en hjerne, der skal trives. 
  • Sociale forbindelser: Sociale interaktioner og relationer spiller en vigtig rolle i vores mentale velvære. At opretholde stærke sociale forbindelser kan hjælpe med at fremme trivsel. Som illustreret i går betyder samhørighed meget for vores trivsel. Derfor er det næsten naturligt at det har betydning. Jeg tænker, at det er vigtigt at dyrke sociale relationer. Hvis du føler dig ensom i dagens Danmark, er det vigtigt at tage skridt til at tackle denne ensomhed for at forbedre din mentale og følelsesmæssige trivsel. Først og fremmest handler det om at tale med en man har tillid til. Hvis man ikke har andre, så er det måske et sted at starte måske ens læge. Dernæst kan man melde sig til sociale aktiviteter, som sport, hobbyer, frivilligt arbejde eller lokale arrangementer. 

“Vi føler os alle ensomme af og til. Følelsen af ensomhed er naturlig del af livet og kroppens signal om, at vi skal søge kontakt til andre. Men for nogle mennesker bider følelsen sig fast, og ensomheden bliver langvarig og samtidig  skadelig. Det har store konsekvenser for vores livskvalitet, og når vi er ensomme i længere perioder, reagerer vores krop med øget blodtryk og stress” [Kilde: https://www.maryfonden.dk/vores-arbejde/ensomhed/ set d. 04.01.2024

I Danmark er der også flere foreninger, der laver fællesskabende aktiviteter for mennesker, der oplever ensomhed. Det er min vurdering, at det sværeste for at tage til en af disse fællesskaber beror på, at der stadig er tabuer om at føle sig ensom. Heldigvis oplever jeg flere unge stand upper, influencers og lignende italesætter ensomhed og tager initiativer til at imødegå tiltal der mindsker ensomhed. Nedenfor kan du finde links til nogle af de foreninger, man kan tage kontakt til. 

Paradoksalt nok kan sociale medier også medvirke til at man oplever en øget form for ensomhed. 

Endelig skal man undgå skadelige stoffer – herunder alkoholmisbrug, rygning og narkotikamisbrug for at beskytte hjernens sundhed.

Summa summarum kan der argumenteres for, at hjernen kan være vores medspiller i forhold til trivsel, hvis vi træner den, lader den få søvn, sund kost m.m. Omvendt kan den også være en modspiller, hvis vi ikke behandler den ordentligt. Det vil jeg forsøge at afdække i senere indlæg.

Dette indlæg blev udgivet i Travel. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *