Hej verden!

Velkommen til min blog, hvor jeg udforsker trivsel i dens mange facetter og deler enkle, men kraftfulde indsigter om, hvad vi kan gøre for at vedligeholde vores trivsel. Jeg dykker ned i spørgsmål om, hvem der egentlig har ansvaret for vores trivsel, hvad ledere kan gøre for at støtte deres medarbejdere, og hvordan vi alle kan arbejde på at opnå trivsel i vores hverdag. Ved at følge denne blog vil du også blive klogere på, hvad der kan påvirke vores trivsel, som vi selv kan gøre noget ved.

Et Kald til Trivsel

I løbet af 2023 oplevede jeg noget, der føltes som et ægte “kald.” Jeg stod midt i ind af mit livs mørkeste tanker, og pludselig kom billedet – sådan skal ingen nogensinde nå at få det, og jeg må bidrage, hvad jeg kan til mine medmenneskers trivsel. Trivsel er ikke kun noget, der angår arbejdspladsen, det er noget, der kan berøre os som enkeltpersoner og samfund som helhed. Og den vigtigste viden jeg har fået i de sidste mange år er, at vi selv kan gøre noget ved vores trivsel.

Stress som Katalysator

Min rejse begyndte, da jeg selv blev ramt af stress for anden gang på blot to år. Min stress kom ikke fra travlhed, men var grundet i det arbejdsmiljø som jeg var en del af. Netop som jeg om lørdagen havde besluttet, at jeg skulle finde en ny arbejdsplads, væltede jeg med et brag. Jeg vidste godt, at der var ting, der kolliderede med mine værdier, og ikke mindst, hvad jeg anså som ordentlighed. Jeg vidste egentlig også at jeg kunne have gjort ting, så jeg ikke var blevet påvirket af ting, som jeg ikke kunne gøre så meget ved. Jeg indså, at for at trives, har vi brug for at føle, at vores kompetencer værdsættes og at vores ledelse står bag os – men også hvad jeg selv kunne have gjort inden det kom så vidt.

Trivsel som Mål

Da stress kan føles som en mørk sky, mener jeg, at livet er for kort til at lade mistrivsel dominere. Jeg er derfor blevet optaget af, hvad der skal til for, at vi skaber mental trivsel på linje med den måde vi skaber fysisk trivsel på. Altså at det er lige så vigtigt at træne den mentale trivsel som den fysiske. Ikke en dansker er i tvivl om, at hvis du skal holde kroppen sund, så skal der motioneres! Måske daglig “træning” kan styrke vores mentale trivsel?

Ansvar for Trivsel

Da jeg blev ramt af mit livs mistrivsel, ledte jeg efter årssagssammenhænge og forklaringer på, hvorfor det var som det var. Er der en grund til at vi ikke trives? Er manden/konen en idiot eller er det ungerne. Måske er det chefen eller politikernes skyld? I virkeligheden skal vi nok kigge mest på os selv. For selv om det er påvirkninger udefra der presser os – så handler det også om, hvordan vi håndtere de påvirkninger.

Mahatma Gandhi, den indiske leder og fredsforkæmper, er kendt for sit inspirerende citat om, at “Du skal være den forandring, du ønsker at se i verden.” Dette citat opfordrer til handling og personligt ansvar for at skabe positive forandringer i verden omkring os. På sådan vis har jeg også en formodning om, at vores trivsel starter først og fremmest hos os selv. Denne overbevisning er suppleret af Morten Albæks refleksioner i hans artikel om tilfredshed på arbejdspladsen.

At Tilfredsstille Alle Behov Hele Tiden?

Morten Albæk peger på, at tilfredshed og behovsopfyldelse er tæt forbundet. At skabe en organisation med 100% tilfredse medarbejdere er dog urealistisk, da vi har forskellige opfattelser af tilfredshed. Det samme gælder i livets andre aspekter, hvor vi ikke kan opfylde alle andres behov hele tiden.

På samme måde som vi har forskellige opfattelser af tilfredshed, har vi også forskellige opfattelser af trivsel. Hvad der er trivsel for en kan være mistrivsel for en anden.

Trivslens Relevans

At vi har forskellig syn på trivsel betyder ikke at trivsel er irrelevant eller umulig at opnå – men det betyder i min optik, at vores værktøjskasse skal rumme forskellige redskaber, hvis vi skal ramme bredt. Derudover kan det betyde, at vi som individer må prøve os frem inden vi finder det værktøj, der kan dreje vores skrue, så vi trives optimalt. Jeg vil med denne blog teoretisk undersøge, hvordan vi som individer kan tage ansvar for egen trivsel. Jeg vil også være nysgerrig på, hvordan rammerne omkring os kan understøtte vores trivsel.

Trivselens Definition

Trivsel er et ord, vi alle har en fornemmelse af, men definitionen kan variere. Jeg tager i nærværende mit afsæt i Martin Seligmans definition, der omfatter positive følelser, engagement, sunde relationer, meningsfuldhed og præstation i livet. Desuden kræver trivsel tre ud af seks tillægstræk: selvværd, optimisme, resiliens, vitalitet, selvbestemmelse og positive relationer.

Danskerne og Trivsel

Martin Seligman bemærkede, at danskerne på et tidspunkt var verdensmestre i lykke samtidig med at kun 33,3% oplevede trivsel. Det er i sig selv et kæmpe paradoks, der indikerer at forståelserne for begreberne har betydning for, hvad vi svarer.

Målet med denne Blog

Denne blog tjener som et forum til at udforske og dele viden om trivsel. Hvad skal der til for, at vi føler os i trivsel? Hvordan kan vi opretholde trivsel i vores liv, selv når udfordringerne opstår?

Dine Synspunkter er Vigtige

Jeg opfordrer til kommentarer og synspunktsdeling. Det er i dialogen og udvekslingen af ideer, at vi lærer mest om trivsel og hvordan vi kan opnå det.

Dette første blogindlæg sætter tonen for vores rejse mod trivsel. Jeg glæder os til at udforske dette emne sammen med dig.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

One Response to Hej verden!

  1. Hi, this is a comment.
    To get started with moderating, editing, and deleting comments, please visit the Comments screen in the dashboard.
    Commenter avatars come from Gravatar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *